Anbefalt av 1Hva er sannhet? 16.01.05 22:26
Jeg gjentar Pilatus' problemstilling.
1) Definisjon av sannhetsbegrepet
2) Er sannheten erkjennbar for det erkjennende menneske?
Innspill?
Anbefalt av 0Re: Hva er sannhet? 18.01.05 20:38
(Svar til: Normanneren)
Sannhet er bare for den som tror! Religion eller ikke religion.
Anbefalt av 0Re: Hva er sannhet? 19.01.05 09:34
(Svar til: Normanneren)
Sannheten avhenger av individet og biologien som betrakter. Så hva som er sannhet tror jeg personlig aldri noen vil få svaret på siden det er så avhengig av våre individuelle erfaringer og biologiske utrustning.
Anbefalt av 0Re: Hva er sannhet? 19.01.05 09:56
(Svar til: Normanneren)
Har tre mulige definisjoner:
1. Dersom kunnskap er i overenstemmelse med virkeligheten er den sann.
2. Alle ting vi kan se høre eller ta og føle på er sanne.
3. All kunnskap som er nyttig er sann.
1. Dersom kunnskap er i overenstemmelse med virkeligheten er den sann.
2. Alle ting vi kan se høre eller ta og føle på er sanne.
3. All kunnskap som er nyttig er sann.
Anbefalt av 0Re: Hva er sannhet? 23.01.05 14:49
(Svar til: Nordlys)
Der er mange slags sandheder, og de fleste er altid i spil.
Personligt holder jeg af Platons ord om, at myten kan føles mere sand end sandheden. Jeg vil endda gå så langt som til at påstå, at myten kan være mere inspirerende og konstruktiv end sandheden.
I gymnasiet læste vi meget Ibsen og fik indprentet, at man ikke skal tage "livsløgnen" fra et menneske. Jeg kan da heller ikke fordrage dem, der absolut skal give andre skudsmål, dvs. belære andre om "sandheder". Hvad ved de om dem!
Og jo mere jeg tænker over det, jo mere får jeg "fordomme" blandet ind i "sandheden" og desuden sammenblandet med "forventninger". Men det går jo slet ikke, vel?
Endelig er der jo det med vore indbyggede begrænsninger i en menneskekrop samt det miljømæssige og det kulturelle. Hjernen sørger for, at vi ubevidst får sorteret langt de fleste sanseindtryk fra, for ellers ville vi hurtigt blive vanvittige. Men hvordan afgør hjernen, hvad der skal få lov til at blive bevidst?
For slet ikke at tale om, hvad vi må/skal fortrænge af bevidste oplevelser? Vores evne til at fortrænge hører til blandt vore forsvarsmekanismer, men vi gør forskelligt brug af dem. Hvorfor er nogle af os nødt til at stirre lige ind i det ubehagelige, hvor andre evner at være blinde for det? Hvad der er "sandhed" for os bliver uvilkårligt præget af denne fravælgningsmekanismes "styresystem".
Er det delvist miljømæssigt betinget? Alle der har prøvet at leve tæt på en person fra et helt andet miljø selv indenfor samme kultur, ved, at "fordomme" og "sandheder" kan blive kraftigt udfordret - undertiden helt ubærligt. Men det behøver ikke at være sådan. Sandheder har meget med tro og håb at gøre og smitter stærkt af på problemløsningsteknik, handlemåde.og handlekraft.
Et af mine yndlingsemner er kutlurens kollektivt indbyggede erfaringer i sproget. Via sproget får vi fra første færd foræret "sandheder" og "fordomme" i store mængder, det er helt uundgåeligt og hensigtsmæssigt. For vi har alle mere eller mindre behov for en struktur at bygge videre på - eller eventuelt at rive ned.
Kort sagt noget at forholde os til, for at adskille os fra noget, for at sætte grænser, så at vi får en identitet. Et symptom på sindssygdom af værste art er netop, at patienten ikke kan adskille sig selv fra det omkring sig, at h*n føler, at h*n bliver opslugt, glider i et med alt. Et sundt menneske må have en identitet og dermed grænser, mere eller mindre. Grænser kan som bekendt flyttets.
Det her er indviklet, og jeg er ikke filosof og vil ikke citere fra kloge bøger. Men at sandheden alitd er i spil er vist Karl Popper.
Mette
Personligt holder jeg af Platons ord om, at myten kan føles mere sand end sandheden. Jeg vil endda gå så langt som til at påstå, at myten kan være mere inspirerende og konstruktiv end sandheden.
I gymnasiet læste vi meget Ibsen og fik indprentet, at man ikke skal tage "livsløgnen" fra et menneske. Jeg kan da heller ikke fordrage dem, der absolut skal give andre skudsmål, dvs. belære andre om "sandheder". Hvad ved de om dem!
Og jo mere jeg tænker over det, jo mere får jeg "fordomme" blandet ind i "sandheden" og desuden sammenblandet med "forventninger". Men det går jo slet ikke, vel?
Endelig er der jo det med vore indbyggede begrænsninger i en menneskekrop samt det miljømæssige og det kulturelle. Hjernen sørger for, at vi ubevidst får sorteret langt de fleste sanseindtryk fra, for ellers ville vi hurtigt blive vanvittige. Men hvordan afgør hjernen, hvad der skal få lov til at blive bevidst?
For slet ikke at tale om, hvad vi må/skal fortrænge af bevidste oplevelser? Vores evne til at fortrænge hører til blandt vore forsvarsmekanismer, men vi gør forskelligt brug af dem. Hvorfor er nogle af os nødt til at stirre lige ind i det ubehagelige, hvor andre evner at være blinde for det? Hvad der er "sandhed" for os bliver uvilkårligt præget af denne fravælgningsmekanismes "styresystem".
Er det delvist miljømæssigt betinget? Alle der har prøvet at leve tæt på en person fra et helt andet miljø selv indenfor samme kultur, ved, at "fordomme" og "sandheder" kan blive kraftigt udfordret - undertiden helt ubærligt. Men det behøver ikke at være sådan. Sandheder har meget med tro og håb at gøre og smitter stærkt af på problemløsningsteknik, handlemåde.og handlekraft.
Et af mine yndlingsemner er kutlurens kollektivt indbyggede erfaringer i sproget. Via sproget får vi fra første færd foræret "sandheder" og "fordomme" i store mængder, det er helt uundgåeligt og hensigtsmæssigt. For vi har alle mere eller mindre behov for en struktur at bygge videre på - eller eventuelt at rive ned.
Kort sagt noget at forholde os til, for at adskille os fra noget, for at sætte grænser, så at vi får en identitet. Et symptom på sindssygdom af værste art er netop, at patienten ikke kan adskille sig selv fra det omkring sig, at h*n føler, at h*n bliver opslugt, glider i et med alt. Et sundt menneske må have en identitet og dermed grænser, mere eller mindre. Grænser kan som bekendt flyttets.
Det her er indviklet, og jeg er ikke filosof og vil ikke citere fra kloge bøger. Men at sandheden alitd er i spil er vist Karl Popper.
Mette
Anbefalt av 0Re: Hva er sannhet? 24.01.05 20:04
(Svar til: Normanneren)
Jeg gjør et forsøk på 1):
Et begrep om sannhet får vi ved hjelp av Tarskis "Conventional T" setninger:
[Tarskis Conventional T]: 'P' er sann hvis og bare hvis P.
Altså:
'Kaffen er sort' hvis og bare hvis kaffen er sort.
Dette er intuitivt.
Litteratur: Tarski og Donald Davidson.
mvh
Vann
Et begrep om sannhet får vi ved hjelp av Tarskis "Conventional T" setninger:
[Tarskis Conventional T]: 'P' er sann hvis og bare hvis P.
Altså:
'Kaffen er sort' hvis og bare hvis kaffen er sort.
Dette er intuitivt.
Litteratur: Tarski og Donald Davidson.
mvh
Vann
Anbefalt av 0Re: Hva er sannhet? 26.01.05 10:05
(Svar til: Vann23)
Hva om du har infrarøde øyne og kun ser variasjoner av rødt? Er da kaffen sort?
Anbefalt av 0Re: Hva er sannhet? 26.01.05 21:07
(Svar til: judas666)
[judas666 skrev]:
"Hva om du har infrarøde øyne og kun ser variasjoner av rødt? Er da kaffen sort?"
Svar:
Du berører nå del 2) av Pilatus' dilemma: jeg har ikke gjort noe forsøk på å besvare det punktet, kun del 1).
Dessuten, og langt viktigere: judas666' poeng får ikke implikasjoner for mitt forsøk på å definere sannhet: som er formen 'P' er sant hvis og bare hvis P: kaffen var bare en tentativ instansiering.
Når det er sagt: jeg tror juda666 har rett når denne påpeker problemet med sannhet for farger. Gode, gamle Locke avfeide blant annet den muligheten.
(Mackies mfl tilbyr her gode, "irrefutable" variasjonsargumenter etc).
La meg derfor endre ordlyden på instansieringen til noe mindre kontroversielt:
''Tekopp' består av seks bokstaver' hvis og bare hvis (det er sant at) 'tekopp' består av seks bokstaver.
Blindhet/døvhet/infrarødt fargesyn etc. er ikke til hinder for at dette kan gripes intuitivt.
mvh
Vann
"Hva om du har infrarøde øyne og kun ser variasjoner av rødt? Er da kaffen sort?"
Svar:
Du berører nå del 2) av Pilatus' dilemma: jeg har ikke gjort noe forsøk på å besvare det punktet, kun del 1).
Dessuten, og langt viktigere: judas666' poeng får ikke implikasjoner for mitt forsøk på å definere sannhet: som er formen 'P' er sant hvis og bare hvis P: kaffen var bare en tentativ instansiering.
Når det er sagt: jeg tror juda666 har rett når denne påpeker problemet med sannhet for farger. Gode, gamle Locke avfeide blant annet den muligheten.
(Mackies mfl tilbyr her gode, "irrefutable" variasjonsargumenter etc).
La meg derfor endre ordlyden på instansieringen til noe mindre kontroversielt:
''Tekopp' består av seks bokstaver' hvis og bare hvis (det er sant at) 'tekopp' består av seks bokstaver.
Blindhet/døvhet/infrarødt fargesyn etc. er ikke til hinder for at dette kan gripes intuitivt.
mvh
Vann
Anbefalt av 0Re: Hva er sannhet? 26.01.05 22:38
(Svar til: Vann23)
Vann23 skrev:
Blindhet/døvhet/infrarødt fargesyn etc. er ikke til hinder for at dette kan gripes intuitivt.
-------------
MD: Det kommer da an på, hvlket sprog du anvender. Er det kinesiske skrifttegn, er der i høj grad hindringer i vejen for min intuition. Jeg vil gå så langt som til at mene, at den er 100% blokeret, hvis filosofien skal gå silkevejen. Man kan selvfølgelig altid håbe på teofati, men det er igen et spørgsmål om tro.
Det er noget andet med silke i almindelighed. Dog kan det jo tænkes, at du kun drikker kaffe. Fx aht. de intraspinale reflekser. Hvilket minder mig om, at min bror er farveblind, men alligevel opererer på livet løs, selv om han ikke aner, hvilken farve blod har. Silke eller ej, han bliver altid så underlig diffus og forlegen, når jeg spørger ham, hvillken farve min kjole har. Her skal man ikke forvente et sandt svar i det hele taget. Er der mønster i rødt og grønt kan han slet ikke se det. Men han skulle være en djævlegod kirurg, og så må vi håbe, at han ikke får blandet blod og galde. Han ved næppe, hvad en tekop er. Han startede med 72-timers vagter og flotiller af kaffe, og det havde ikke noget med tentation at gøre, men med teomaki. G. W. Leibniz ville vel have kaldt det teodicé.
Mvh. Mette
Blindhet/døvhet/infrarødt fargesyn etc. er ikke til hinder for at dette kan gripes intuitivt.
-------------
MD: Det kommer da an på, hvlket sprog du anvender. Er det kinesiske skrifttegn, er der i høj grad hindringer i vejen for min intuition. Jeg vil gå så langt som til at mene, at den er 100% blokeret, hvis filosofien skal gå silkevejen. Man kan selvfølgelig altid håbe på teofati, men det er igen et spørgsmål om tro.
Det er noget andet med silke i almindelighed. Dog kan det jo tænkes, at du kun drikker kaffe. Fx aht. de intraspinale reflekser. Hvilket minder mig om, at min bror er farveblind, men alligevel opererer på livet løs, selv om han ikke aner, hvilken farve blod har. Silke eller ej, han bliver altid så underlig diffus og forlegen, når jeg spørger ham, hvillken farve min kjole har. Her skal man ikke forvente et sandt svar i det hele taget. Er der mønster i rødt og grønt kan han slet ikke se det. Men han skulle være en djævlegod kirurg, og så må vi håbe, at han ikke får blandet blod og galde. Han ved næppe, hvad en tekop er. Han startede med 72-timers vagter og flotiller af kaffe, og det havde ikke noget med tentation at gøre, men med teomaki. G. W. Leibniz ville vel have kaldt det teodicé.
Mvh. Mette
Anbefalt av 0Re: Hva er sannhet? 27.01.05 20:10
(Svar til: Vann23)
Hva da med sannhet ut fra et biologisk standpunkt? Kan våre biologiske kapabilitet gi begrensninger på menneskets oppfattelsen av sannhet. En katt's observasjon av sannhet kan være ganske annen en menneskets sannhet, eller en fremtidig menneskart eller annen høyere livsformer som har en intelligens som vil langt overstige dagens menneske?
Anbefalt av 0Re: Hva er sannhet? 28.01.05 00:14
(Svar til: judas666)
judas666 skrev:
Hva da med sannhet ut fra et biologisk standpunkt? Kan våre biologiske kapabilitet gi begrensninger på menneskets oppfattelsen av sannhet.
-------------
MD: Vel, det var det, jeg forsøgte at sige ja til med min lille ironisering i postmoderne tilsnit med den ene fod i modernismen.
Locke havde det langt nemmere, da han skrev "Essay concerning Human Understanding". Han vidste ikke det, som vi i dag ved om gener, neurologi, fysiologi osv. Og så må vi endda indrømme, at vi fortsat kun ved ganske lidt om hjernen, der styrer det hele, og at det i høj grad kan diskuteres, hvor megen fri vilje, vi har, når det kommer til stykket. Genforskerne siger, at det er langt mindre, end vi tror, og nogle af os kan allerede skimte en rød tråd i vore slægtsforbindelsers handlemønstre og forhold til "sandheder".
En kendt fransk modeskaber lancerede engang en parfume, som hun - på fransk - kaldte den syvende sans. Det er efter min mening et forjættende navn, og jeg tror, at den findes. Måske er det en slags kombinationssans, der er med til at skabe "sandheder", der påvirker vor handlemåde.
Den 8. januar havde vi en stærk storm med orkanvindstød. Flere hundrede mennesker måtte evakueres pga. forhøjet vandstand og store oversmømmelser, og en mængde træer væltede. Men her som efter flodbølgen i Asien kunne det konstateres, at forbløffende få vilde dyr omkom, de fleste må have reddet sig væk i tide. Hvad var det, der advarede dyrene? Og hvorfor er nogle af os så sensible i timerne op til et tordenvejr?
Kant mente - så vidt jeg har forstået - at vi mennesker selv "ordner" verden indeni vore hoveder, så at det hele "passer", og at menennesker "ordner" verden på samme måde og derfor får nogle fælles sandhedsbegreber. Men han holdt sig også indenfor et meget lille geografisk område og er dermed undskyldt.
Værre er det med en mand som vor tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der er medlem af EU-parlamentet og talsmand for parlamentets socialdemokrater. For et stykke tid siden skrev han en artikel i et stort dansk dagblad, hvor han hævdede, at EU står for "universel anstændighed". Jeg skrev i et indlæg til ham, at der ikke findes en sådan fælles opfattelse af anstændighed, og at jeg ikke kan forstå, at en mand med hans erfaringer kan påstå det modsatte. Desværre ville bladet ikke offentliggøre mit indlæg. "Universel anstændighed" er en drøm, der forudsætter nogle universelle vedtagne sandheder.
Jesus sagde, at han var vidne om sanheden, at han var vejen, sandheden og livet. Og i dag forstår man nemt Pilatus' vildrede og spørgsmål: Hvad er sandhed? Det var jo et ganske postmoderne spørgsmål.
Efter at vi skiftede paradigme og blev postmoderne kan vi ganske vist godt operere med begrebet sandhed i "lukkede rum", men forudsætningen er, at vi regner med, at der ikke findes absolutte, universelle og objektive sandheder. Dem har mange af os til en vis grad eller helt forladt til fordel for en sandhedspluralisme/-relativisme.
Postmodernistiske tankemønstre kan både betragtes som en udfordring og en mulighed for kristendommen, og hvis initiativtageren til denne tråd kommer forbi, håber jeg at han giver et udspil til det, som han har sat i gang.
Mvh. Mette
En katt's observasjon av sannhet kan være ganske annen en menneskets sannhet, eller en fremtidig menneskart eller annen høyere livsformer som har en intelligens som vil langt overstige dagens menneske?
Hva da med sannhet ut fra et biologisk standpunkt? Kan våre biologiske kapabilitet gi begrensninger på menneskets oppfattelsen av sannhet.
-------------
MD: Vel, det var det, jeg forsøgte at sige ja til med min lille ironisering i postmoderne tilsnit med den ene fod i modernismen.
Locke havde det langt nemmere, da han skrev "Essay concerning Human Understanding". Han vidste ikke det, som vi i dag ved om gener, neurologi, fysiologi osv. Og så må vi endda indrømme, at vi fortsat kun ved ganske lidt om hjernen, der styrer det hele, og at det i høj grad kan diskuteres, hvor megen fri vilje, vi har, når det kommer til stykket. Genforskerne siger, at det er langt mindre, end vi tror, og nogle af os kan allerede skimte en rød tråd i vore slægtsforbindelsers handlemønstre og forhold til "sandheder".
En kendt fransk modeskaber lancerede engang en parfume, som hun - på fransk - kaldte den syvende sans. Det er efter min mening et forjættende navn, og jeg tror, at den findes. Måske er det en slags kombinationssans, der er med til at skabe "sandheder", der påvirker vor handlemåde.
Den 8. januar havde vi en stærk storm med orkanvindstød. Flere hundrede mennesker måtte evakueres pga. forhøjet vandstand og store oversmømmelser, og en mængde træer væltede. Men her som efter flodbølgen i Asien kunne det konstateres, at forbløffende få vilde dyr omkom, de fleste må have reddet sig væk i tide. Hvad var det, der advarede dyrene? Og hvorfor er nogle af os så sensible i timerne op til et tordenvejr?
Kant mente - så vidt jeg har forstået - at vi mennesker selv "ordner" verden indeni vore hoveder, så at det hele "passer", og at menennesker "ordner" verden på samme måde og derfor får nogle fælles sandhedsbegreber. Men han holdt sig også indenfor et meget lille geografisk område og er dermed undskyldt.
Værre er det med en mand som vor tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der er medlem af EU-parlamentet og talsmand for parlamentets socialdemokrater. For et stykke tid siden skrev han en artikel i et stort dansk dagblad, hvor han hævdede, at EU står for "universel anstændighed". Jeg skrev i et indlæg til ham, at der ikke findes en sådan fælles opfattelse af anstændighed, og at jeg ikke kan forstå, at en mand med hans erfaringer kan påstå det modsatte. Desværre ville bladet ikke offentliggøre mit indlæg. "Universel anstændighed" er en drøm, der forudsætter nogle universelle vedtagne sandheder.
Jesus sagde, at han var vidne om sanheden, at han var vejen, sandheden og livet. Og i dag forstår man nemt Pilatus' vildrede og spørgsmål: Hvad er sandhed? Det var jo et ganske postmoderne spørgsmål.
Efter at vi skiftede paradigme og blev postmoderne kan vi ganske vist godt operere med begrebet sandhed i "lukkede rum", men forudsætningen er, at vi regner med, at der ikke findes absolutte, universelle og objektive sandheder. Dem har mange af os til en vis grad eller helt forladt til fordel for en sandhedspluralisme/-relativisme.
Postmodernistiske tankemønstre kan både betragtes som en udfordring og en mulighed for kristendommen, og hvis initiativtageren til denne tråd kommer forbi, håber jeg at han giver et udspil til det, som han har sat i gang.
Mvh. Mette
En katt's observasjon av sannhet kan være ganske annen en menneskets sannhet, eller en fremtidig menneskart eller annen høyere livsformer som har en intelligens som vil langt overstige dagens menneske?
Anbefalt av 0Re: Hva er sannhet? 29.01.05 21:35
(Svar til: Normanneren)
Normanneren skrev:
Jeg gjentar Pilatus' problemstilling.
1) Definisjon av sannhetsbegrepet
svar:
Sannhet er det som gavner mennesket.
2) Er sannheten erkjennbar for det erkjennende menneske?
svar:
Sannhet er erkjennbar for det moralske og fordomsfrie mennesket.
Det moralske og fordomsfrie mennesket er det sannhetssøkende mennesket. Det streber mot stadig nye mål og høyere sannhet.
Mennesket er alle tingenes målestokk og autoritet, derfor er det moralske og fordomsfrie mennesket overlatt til seg selv i sin sannhetssøken.
Jeg gjentar Pilatus' problemstilling.
1) Definisjon av sannhetsbegrepet
svar:
Sannhet er det som gavner mennesket.
2) Er sannheten erkjennbar for det erkjennende menneske?
svar:
Sannhet er erkjennbar for det moralske og fordomsfrie mennesket.
Det moralske og fordomsfrie mennesket er det sannhetssøkende mennesket. Det streber mot stadig nye mål og høyere sannhet.
Mennesket er alle tingenes målestokk og autoritet, derfor er det moralske og fordomsfrie mennesket overlatt til seg selv i sin sannhetssøken.
Anbefalt av 0Re: Hva er sannhet? 30.01.05 14:57
(Svar til: Normanneren)
1) Man kan ikke finne ut hva svaret er uten å på forhånd vite svaret er. Dvs., hvis du på forhånd ikke vet hva sannhet er, kan du ikke vite om et potensiellt svar er sant eller ikke.
Skal ikke prøve meg på noen definisjon av sannhet, men man kunne vel si det slik:
Sannheten ER
2) Er egentlig det å erkjenne noe noe annet enn å være noe bevisst? Å uttrykke det i språk blir på en måte noe sekundert ettersom vissheten ikke kommer av språket, men av bevisstheten om det språket formidler. Så jeg svarer ja, ettersom alle mennesker er bevisste.
Skal ikke prøve meg på noen definisjon av sannhet, men man kunne vel si det slik:
Sannheten ER
2) Er egentlig det å erkjenne noe noe annet enn å være noe bevisst? Å uttrykke det i språk blir på en måte noe sekundert ettersom vissheten ikke kommer av språket, men av bevisstheten om det språket formidler. Så jeg svarer ja, ettersom alle mennesker er bevisste.
Anbefalt av 0Re: Hva er sannhet? 30.01.05 15:06
(Svar til: GKB)
GKB skrev:
"svar:
Sannhet er det som gavner mennesket."
Du tar feil. (påstand)
Det gavner meg å ta rett i en påstand jeg ytrer, framfor at jeg tar feil.
Konklusjon: Min påstand er rett, og du tar feil.
"svar:
Sannhet er det som gavner mennesket."
Du tar feil. (påstand)
Det gavner meg å ta rett i en påstand jeg ytrer, framfor at jeg tar feil.
Konklusjon: Min påstand er rett, og du tar feil.
Anbefalt av 0Re: Hva er sannhet? 30.01.05 16:57
(Svar til: GKB)
GKB skrev:
Sannhet er det som gavner mennesket.
-----------
MD: Er dette andet end en transformation af spørgsmålet, hvor "sandhed" erstattes af "gavn", hvorefter vi er lige vidt, fordi vi står med et nyt begreb, der ikke umiddelbart kan defineres?
-------------
Sannhet er erkjennbar for det moralske og fordomsfrie mennesket.
----------
MD: Per aspera ad astra - gennem vanskeligheder til stjernerne. Nej, det tror jeg ikke, man skal regne med, men mindre kan også gøre det.
----------
Det moralske og fordomsfrie mennesket er det sannhetssøkende mennesket. Det streber mot stadig nye mål og høyere sannhet.
---------
MD: Man kan være både moralsk og liberal i sine synspunkter uden at være en stadig stræber. Det kunne jo være, at sandheden er at nå til ydmyghed og større værdsættelse af det nære og mindre prangende. I så fald er det med at indse det i tide i stedet for at lede efter det fra næste bakketop. Men derfor behøver man ikke at glemme stjernerne.
----------
Mennesket er alle tingenes målestokk og autoritet,
--------
MD: Et pt. almindeligt synspunkt. Mennesket har opkastet sig selv til Gud, og hvadenten der er en Gud eller ej, er dette en farlig vej at betræde. Moralen har det med at forsvinde, når mennesket selv påtager sig at definere alle grænser. Som den danske humorist Storm P sagde: Det kræver en høj moral at sælge elastik i metermål.
---------
derfor er det moralske og fordomsfrie mennesket overlatt til seg selv i sin sannhetssøken.
--------
MD: Det er jeg enig i, skønt jeg af og til kan have en fornemmelse af, at jeg får et puf.
They seek him here,
They seek him there,
They seek that "scoundrel" everywhere.
Is he in in heaven or in hell
that scarlett eluvsive pimpernel?
En pimpernel er en ganske lille og meget beskeden vild plante med bittesmå røde blomster.
Sannhet er det som gavner mennesket.
-----------
MD: Er dette andet end en transformation af spørgsmålet, hvor "sandhed" erstattes af "gavn", hvorefter vi er lige vidt, fordi vi står med et nyt begreb, der ikke umiddelbart kan defineres?
-------------
Sannhet er erkjennbar for det moralske og fordomsfrie mennesket.
----------
MD: Per aspera ad astra - gennem vanskeligheder til stjernerne. Nej, det tror jeg ikke, man skal regne med, men mindre kan også gøre det.
----------
Det moralske og fordomsfrie mennesket er det sannhetssøkende mennesket. Det streber mot stadig nye mål og høyere sannhet.
---------
MD: Man kan være både moralsk og liberal i sine synspunkter uden at være en stadig stræber. Det kunne jo være, at sandheden er at nå til ydmyghed og større værdsættelse af det nære og mindre prangende. I så fald er det med at indse det i tide i stedet for at lede efter det fra næste bakketop. Men derfor behøver man ikke at glemme stjernerne.
----------
Mennesket er alle tingenes målestokk og autoritet,
--------
MD: Et pt. almindeligt synspunkt. Mennesket har opkastet sig selv til Gud, og hvadenten der er en Gud eller ej, er dette en farlig vej at betræde. Moralen har det med at forsvinde, når mennesket selv påtager sig at definere alle grænser. Som den danske humorist Storm P sagde: Det kræver en høj moral at sælge elastik i metermål.
---------
derfor er det moralske og fordomsfrie mennesket overlatt til seg selv i sin sannhetssøken.
--------
MD: Det er jeg enig i, skønt jeg af og til kan have en fornemmelse af, at jeg får et puf.
They seek him here,
They seek him there,
They seek that "scoundrel" everywhere.
Is he in in heaven or in hell
that scarlett eluvsive pimpernel?
En pimpernel er en ganske lille og meget beskeden vild plante med bittesmå røde blomster.
Mod